Svallerhuset er bygget i 1947 i gammel skagenstil
Svallerhuset ligger på P.K. Nielsens Vej i Vesterby (nr. 21 – 25), lige overfor og med udsigt til Skagen By- og Egnsmuseum, 200 meter fra stranden og i gåafstand fra havn, plantage og Skagen by.
I stuetagen er der to nyindrettede, eksklusive lejligheder, den ene med lille balkon med udgang til haven (nr. 25 – TV 1465), den anden med ”fransk altan” (nr. 23 – TV 1464).
På første sal er der også indrettet en lækker ferielejlighed med balkon med karakteristisk udsigt over Skagens tage og til havet (nr. 21 – TV 1463).
Til lejlighederne hører have med havemøbler og grill. Cykler til fri disposition.
Hver lejlighed er indrettet med TV, stereoradio, DVD og fællesantenneanlæg. Gratis, trådløst internet (Wi-Fi).
Hver lejlighed rummer stue (2 sovepladser), soveværelse med dobbeltseng, entré og toilet med brusebad.
Køkkenerne er veludstyrede med komfur, emhætte, fryser, køleskab, opvaskemaskine og mikroovn. I stuelejlighederne er køkkenet i forbindelse med stuen.
I kælderen er der adgang til vaskemaskine (2x10 kr.) og tørretumbler (2x10 kr.).
Lejlighederne er opvarmet med fjernvarme.
Lejlighederne udlejes på ugebasis fra lørdag kl. 16.00 til lørdag kl. 10.00. Alle priser er excl. linned og el, men incl. varme og obligatorisk rengøring. Max. 4 personer pr. lejlighed.
Husdyr er ikke tilladt i stueetagen til højre (nr. 25 - TV 1465). Ét husdyr er tilladt i stueetagen til venstre (nr. 23 – TV 1464) og på 1. sal tv.(nr. 21 – TV 1463).